1

Start

2

Choose type of Fundraiser

3

Personalise Your Fundraiser

4

Publish Your Fundraiser

Børn: skolegang, sundhed og udvikling

PlanBørnefonden er en del af Plan International, som er en af verdens største humanitære organisationer med fokus på børn. Vi arbejder i flere end 70 lande for at sikre børns rettigheder og ligestilling for piger.PlanBørnefondens arbejde tager altid udgangspunkt i børnenes perspektiv. For at
skabe de største resultater og gøre vores projekter bæredygtige,
arbejder vi ikke kun med det enkelte barn, men med hele det
lokalsam­fund, der er rammen om barnets liv.Vi arbejder for, at børn, unge, deres familier og lokalsamfund selv
bliver i stand til at kræve deres rettigheder til blandt andet
skolegang, beskyttelse og sundhed. Vi styrker lokale organisationer,
så de selv kan skabe den forandring, der er brug for, og vi arbejder
hele tiden frem mod, at de lokale myndig­heder kan leve op til de
forpligtelser, de har over for deres borgere. Det er myndighederne, og
ikke PlanBørnefonden eller en anden organisation, der har ansvaret for, at børn
kommer i skole, er beskyttet mod vold og overgreb, og at både børn og
voksne har adgang til lægehjælp og rent vand.Det går dine penge til: Med dit bidrag støtter du PlanBørnefondens arbejde for at sikre børns skolegang, sundhed og udvikling. Dit bidrag bliver brugt dér, hvor behovet er størst med det formål at støtte børn i at få en sund og tryg barndom i nogle verdens mest udsatte områder.

Choose Read More...

Pigefonden: Ligestilling og pigers rettigheder

Støt Pigefonden og PlanBørnefondens arbejde for at sikre piger og kvinders rettigheder. For piger i verdens fattigste lande er hverdagen ofte lig med hårdt arbejde, vold og overgreb. Fordi de er piger. Hvert andet sekund bliver en pige giftet bort. Det svarer til 15 millioner piger hvert eneste år. 63 millioner piger går ikke i skole.Piger krænkes hver eneste dag. De udsættes for vold, undertrykkelse og overgreb. PlanBørnefonden arbejder for ligestilling, så pigerne får samme muligheder som deres brødre.Barnebrude er et verdensomspændende problem. Hvert år giftes omkring 15 millioner piger under 18 år. Når en pige giftes bort, slutter hendes barndom. Mange familier fravælger at sende deres piger i skole på grund af fattigdom, og de tvinges i stedet til hårdt fysisk arbejde. Sammenlagt går cirka 63 millioner piger ikke i skole.Omkring 120 millioner piger har været udsat for voldtægt eller seksuelle overgreb. Voldsmændene bliver sjældent straffet for deres forbrydelser, og pigerne oplever skyld og diskrimination fra deres lokalsamfund. PlanBørnefonden kæmper for at skabe lige muligheder for piger og drenge.PlanBørnefonden gør en forskel for pigerneVi arbejder for ligestilling og børns rettigheder. Det gør vi gennem fortalervirksomhed og projekter, der involverer hele lokalsamfundet, så også forældre og drenge tager afstand til den diskrimination, som piger oplever. Vi samarbejder desuden med flere internationale initiativer og organisationer, blandt andet ‘Girls Not Brides’.Gennem den globale kampagne ‘Because I Am a Girl’, der blev lanceret i 2007, sætter vi fokus på de mange uretfærdigheder, som piger i hele verden oplever. Vi klæder pigerne på til at kræve deres rettigheder, og omkring 58 millioner piger har allerede fået hjælp af os, siden kampagnen blev sat i gang. Men mange millioner piger oplever stadig vold, forskelsbehandling og uretfærdigheder - kun fordi de er piger.Det går din støtte til:Med dit bidrag støtter du PlanBørnefondens arbejde for piger og kvinders rettigheder. Pengene går derhen, hvor behovet er størst for at sikre piger og kvinder lige muligheder, adgang til uddannelse og retten til at bestemme over egen krop.

Choose Read More...

Unge: uddannelse, jobs og iværksætteri

Støt PlanBørnefondens arbejde for at sikre, at unge får uddannelse, får jobmuligheder og støtte til at starte egen forretningVerdens befolkning er yngre end nogensinde. De unge har ønsket, motivationen og potentialet til at skabe forandringer. Men mangel på jobs og massiv fattigdom presser mange unge ud i kriminalitet, urimelige og farlige jobs eller migration.I samarbejde med lokale partnere er vi med til at sikre uddannelse, lærepladser, adgang til viden og ny teknologi for unge piger og drenge, så de har mulighed for at blive iværksættere, få en indtægt og på sigt være med til at skabe arbejdspladser i det område, hvor de bor.Det går din støtte til: Med dit bidrag støtter du PlanBørnefondens arbejde for at sikre unges rettigheder, adgang til uddannelse og bedre jobmuligheder, så de kan forsørge sig selv og deres familier. Dit bidrag bliver brugt dér, hvor behovet er størst med det formål at støtte unge i at skabe forandring og udvikle innovative løsninger, på blandt andet klimaudfordringer, i nogle verdens mest udsatte områder.

Choose Read More...

PlanBørnefondens nødhjælpsarbejde

PlanBørnefonden er tilstede med livreddende nødhjælp, i de lande, vi arbejder i, hvis der opstår konflikt, krig, hungersnød eller naturkatastrofer.Det går din støtte til: Med dit bidrag støtter du PlanBørnefondens arbejde med at sikre livreddende nødhjælp under akutte eller langvarige konflikter og/eller katastrofer. Samtidig er du med til at gøre sårbare områder mere modstandsdygtige, f.eks. gennem undervisning i klimatilpasning eller bæredygtige landbrugsmetoder, der er med til at forebygge den næste sultkatastrofe.

Choose Read More...